Se listen: Virksomheder bedømmer jyske kommuner langt bedre end i hovedstaden

Hvis man skal drive virksomhed, er det bedste sted ikke nødvendigvis i hovedstaden. I hvert fald ikke, når det gælder forholdet mellem virksomhed og kommune. Det viser en netop offentliggjort analyse fra Dansk Industri (DI), hvor der måles på såkaldt »erhvervsvenlighed«. Erhvervsorganisationen har stillet 7.500 medlemsvirksomheder en række spørgsmål, der opsummeret, ifølge organisationen, skal ses som en måleenhed for serviceniveauet i kommunerne. »Danske virksomheder er afhængige af lokal velvillighed, men vi kan se, at kommunerne håndterer det her meget forskelligt,« siger Emil Fannikke Kiær, der er erhvervs- og medlemsdirektør i DI. Han understreger, at det ikke er et spørgsmål om, at der med erhvervsvenlighed menes, at kommunerne skal hugge en hæl og klippe en tå for at imødekomme virksomhederne. Det er et spørgsmål om, i hvilken grad kommunerne bistår de erhvervsdrivende. »Nogle kommuner vil gerne have, at der er virksomheder i deres kommune, og de har et højt serviceniveau, mens andre kommuner, for at sige det ligeud, virker ret ligeglade med, om der er virksomheder i kommunen,« siger Emil Fannikke Kiær. Et vink med en vognstang De bedst bedømte kommuner ligger i Jylland og for 13. gang er det Ikast-Brande, der topper listen. »Virksomhederne oplever nærmest kommunerne som serviceorganer, der hjælper dem på plads, mere end at kommunen er en myndighed, der slår dem i hovedet med lovgivning. For man kan godt både sikre overholdelse af lovgivning og hjælpe virksomhederne,« siger Emil Fannikke Kiær. I den dårligste halvdel af spektret ligger blandt andet hovedstadskommunerne. København ligger eksempelvis nummer 83 ud af de 91 kommuner, der er medtaget i DIs undersøgelse. Sidste år lå København nummer 84, og de foregående år har billedet været det samme. »Der er nogle kommuner i hovedstaden, som helt naturligt tiltrækker virksomheder, fordi hovedstaden er et epicenter for vækst. Nogle kommuner får virksomheder på trods af dårligt serviceniveau,« siger Emil Fannikke Kiær og tilføjer: »Hvis man år efter år får en dårlig bedømmelse i de målinger, er det for os et vink med en vognstang til de her kommuner om, at de bør tage det mere seriøst.« Berlingske har spurgt fungerende overborgmester i København Lars Weiss, om Københavns fortsatte bundplacering i analysen er tilfredsstillende. Og om DI har ret, når organisationen peger på, at København er begunstiget som hovedstad og derfor kan yde en ringere indsats for erhvervslivet. Lars Weiss' pressechef oplyser dog, at det ikke er muligt at svare på henvendelsen på grund af igangværende budgetforhandlinger. Går glip af velfærd Hos SMVdanmark sættes der også spørgsmålstegn ved, hvorvidt erhvervsvenligheden nedprioriteres i hovedstadsområdet, fordi arbejdspladserne kommer af sig selv. Det fortæller Niklas Winther, chefkonsulent i SMVdanmark, der repræsenterer en stor andel af de små og mellemstore virksomheder, der fylder kommunalt. »Det er de jyske kommuner, der er bedst til at involvere og medtænke deres erhvervsliv,« siger han og uddyber: »Jeg kunne godt have en teori om, at det er, fordi tingene ikke kommer lige så let på de kanter. Der er en anden forståelse for vigtigheden af erhvervslivet, som sætter rammerne for at være en attraktiv kommune.« For kommunerne og virksomhederne er hinandens forudsætninger, lyder det. »Hvis du har et stærkt og velfungerende erhvervsliv, har du et attraktivt sted at bosætte sig. Det betyder et større skattegrundlag og dermed flere indtægter, der kan bruges på velfærd,« siger Niklas Winther. Samme konklusioner drager DI i sin analyse. »Kommunerne har interesse i, at der er flere, der flytter til kommunen, og man flytter kun til en kommune, hvis der er arbejde at få. Derfor er man som kommune og virksomhed gensidigt afhængige af hinanden,« siger Emil Fannikke Kiær. Det kan dog være en udfordring – særligt for virksomheder uden for de større byer – at rekruttere, viser analysen. Her bliver virksomheders adgang til arbejdskraft vægtet som det vigtigste parameter, hvor der spørges til, hvor behjælpelige kommunerne er med at skaffe arbejdskraft. »Adgangen til arbejdskraft er helt afgørende for rigtig mange virksomheder. Kommunerne skal erkende, at det er samspil mellem kommune og virksomhed at tiltrække arbejdskraft,« siger Emil Fannikke Kiær. Her er de fem højest placerede kommuner i DIs analyse: 1. Ikast-Brande 2. Herning 3. Vejen 4. Morsø 5. Ringkøbing-Skjern Her er de fem lavest placerede kommuner i DIs analyse: 87. Frederikssund 88. Egedal 89. Bornholm 90. Gribskov 91. Hørsholm Syv kommuner er ikke medtaget i analysen, da datagrundlaget ikke var tilstrækkeligt, oplyser DI. https://www.berlingske.dk/virksomheder/se-listen-virksomheder-bedoemmer-jyske-kommuner-langt-bedre-end-i